Hvad der er sparet er tjent



15. jun. 2006 09.52 Hausborgs dagbog


Der er porno på mit hotelværelse. Altså i fjernsynet. På kanal 19 og 20 er der gang i den 24 timer i døgnet. VM i bol.


Problemet er bare, at man skal betale for fornøjelsen. 11 euro i døgnet, men for de penge får man så også en filmkanal (der kører Harry Potter i noget nær døgndrift), og en sportskanal (der kører VM-fodbold i noget nær døgndrift). Hvis kan zapper ind på en af de fire betalingskanaler, kommer der efter cirka 15 sekunder en meddelelse op midt i billedet, der fortæller man skal indtaste sit værelsenummer og godkende at regningen bliver tilskrevet beløbet. Så sidder man der i et svært valg mellem lyst og økonomisk hensyntagen.


Heldigvis er der veje rundt om problemet.


Løsning nummer 1:

Man ignorerer meddelelsen og følger med i filmen i kanten af skærmbilledet. Lyden fortsætter nemlig, så det er en brugbar mulighed. Men det kan gøres bedre.


Løsning nummer 2:

Hvis man zapper over på en af de andre kanaler og med det det samme tilbage igen, får man 15 nye, uforstyrrede sekunder, inden betalingsmeddelelsen genopstår.


Så har man en veludviklet tidsfornemmelse og er hurtig på zapfingeren, kan man få to gange porno og samtidig spare en lille hund i døgnet. Og som en nær kollega bemærkede:


- Det er tanken om besparelsen, der for alvor gør mig ophidset.


Et kedeligt eksempel på, hvad det danske skattetryk efterhånden har gjort ved os mænd.


Der er dog en risiko forbundet med at blive for grådig. For på et tidspunkt dukker tanken op:


- Hvorfor skal jeg egentlig nøjes med porno? Hvorfor ikke tage både filmkanal og sportskanal med i købet?


Flere jern i ilden, flere bolde i luften - om jeg så må sige. Det vil jeg godt advare imod.


Når man en gang er vågnet midt drøm, hvor David Beckham er i et flot ryk frem i banen, udstyret med runde sygekassebriller og et lyn-formet ar i panden, har man ikke lyst til at falde i søvn igen. Specielt ikke fordi han er bukseløs og samtidig modtager et blowjob fra VM-maskotten Goleo, som til lejligheden har stilethæle og sygeplejerskeuniform på og flyver ved siden af den engelske anfører på en kost.


Spanien har spillet. Der er ikke så meget pjat med dem.


Copyright © All Rights Reserved