Jeg har en notesbog, der indeholder en lang række overskrifter. For eksempel ”Træsko i øjet”, ”Træning af kamphane Mr. Rooster”, ”Kimmo bowling i kuglerne”, ”Basketkamp med Herschel rebound” og ikke mindst ”Rejsning før løb i store badebukser”.


De handler alle om oplevelser, som jeg har haft gennem årene. Ikke kun som journalist men i alle livets forhold. Planen er, at jeg langsomt men sikkert vil prøve at få fortalt et udsnit af de historier.


Men jeg advarer jer på forhånd. En ikke uvæsentlig del af dem foregår under bæltestedet. Kvinder og børn kan derfor med fordel lade personer med god smag og hård hud på sjælen gennemlæse skidtet først.


Der vil dog også være den mere stuerene slags. Om hvorfor jeg ved VM i fodbold i 2006 pludselig var iført lederhosen. Eller hvorfor jeg under hele OL i Beijing var så rødøjet, at jeg lignede en, der lige var vaklet ud af en opiumsbule.


God fornøjelse.


JOURNALIST

MORTEN

HAUSBORG

Copyright © All Rights Reserved